Du skal logge ind for at skrive en note

For 400 år siden fandt astronomen og matematikeren Johannes Kepler ud af, at planeterne i vores Solsystem kredser om Solen i ellipseformede baner. Det gjorde han ved hjælp af målinger, som den danske astronom Tycho Brahe havde foretaget fra øen Hven i Øresund. Sidenhen har vi lært meget mere om vores Solsystem og dets indhold af planeter, måner, asteroider, kometer osv. Et stort spørgsmål har vi dog endnu ikke besvaret:

Er der, eller har der været, liv andre steder end på Jorden?

I vores eget Solsystem kan vi besøge andre planeter, fx Mars, for at lede efter svaret på ovenstående. Men det fører hurtigt til et andet stort spørgsmål:

Kan der eksistere liv andre steder end i vores eget Solsystem?

Denne iBog handler om undersøgelsen af planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen. Som vi skal se, er de lovmæssigheder, som Johannes Kepler fandt frem til, helt uundværlige, når vi skal undersøge forholdene på disse fjerne planeter.

I 2009 opsendte det amerikanske rumagentur, NASA, et rumteleskop som har leveret meget præcise data, der gør os i stand til at finde planeter på størrelse med Jorden, i kredsløb om andre stjerner end Solen. Planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, kalder vi exoplaneter. NASA's rumteleskop hedder Kepler og er altså opkaldt efter Johannes Kepler.

Vi skal i denne iBog bruge data fra Kepler-missionen til at undersøge, hvordan forholdene er på planeter, som kredser om andre stjerner end Solen. Inden vi kommer til disse exoplaneter, starter vi dog med at se på forholdene i vores eget Solsystem.

Som en lille introduktion til emnet fortæller professor Hans Kjeldsen og professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet her om Keplermissionen.

Du skal logge ind for at skrive en note

Planetjægerne

Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 1.1
NASA/JPL-Caltech/Malin Space Science Systems
Figur 1.1
NASA/JPL-Caltech/Malin Space Science Systems
Et billede fra overfladen af Mars taget af NASA-robotten Curiosity, som ankom til Mars i august 2012. Tre af robottens hjul ses på billedet, som er taget efter at robotten havde været på Mars i 34 Mars-døgn (1 Mars-døgn er på 24 timer og 40 minutter, dvs. lidt længere end døgnet her på Jorden). Der er i dag ikke flydende vand på overfladen af Mars, men det har der været i fortiden. Curiosity er ved at undersøge, om bakterier har kunnet eksistere på overfladen af Mars.
Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 1.2
European Southern Observatory/Science Photo Library/Scanpix
Figur 1.2
European Southern Observatory/Science Photo Library/Scanpix
Vi kender i dag til tusindvis af planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen. Her ses en illustration af planetsystemet omkring stjernen Gliese 581 Note. Billedet er altså ikke et ægte billede, men derimod en tegners bud på, hvordan planetsystemet kunne se ud.
Gliese 581 og dens planeter befinder sig i en afstand af ca. 22 lysår Note fra Jorden og er dermed blandt Solens nærmeste 100 nabostjerner i Mælkevejen. Planetsystemet indeholder op til seks planeter, hvoraf nogle er klippeplaneter, og nogle er gasplaneter. Planeten i forgrunden hedder Gliese 581c. Den blev opdaget i 2007, og man mener, at den har en fast overflade. Nogle af planeterne i planetsystemet ligger i en afstand fra stjernen som gør, at flydende vand i princippet kan eksistere på planeternes overflade.
Et kraftigt radiosignal blev i 2008 sendt af sted mod Gliese 581. Denne hilsen fra Jorden vil nå planetsystemet omkring 2029 (radiosignaler bevæger sig med lysets fart). Om vi får et radiosignal tilbage, vil kun tiden vise. Et eventuelt svar vil tidligst kunne nå os omkring år 2051.
Du skal logge ind for at skrive en note